Dansk
Contact FPS
Useful links
DUS:
About FPS
FPS names
Membership
Activities:
Meetings
Study groups
Study tours
Library
Publications:
Topical
New publications
Articles and facts
Udenrigs
Udenrigspolitiske Skrifter
Lande i Lommeformat
Published elsewhere


Aktiviteterne er delvis de samme i 2006, som man i 1946 ønskede at tage op (et af de første møder handlede om Palæstina, og et par af dem handlede om Sovjetunionen); men meget har ændret sig.

Medlemsmøderne er blevet flere. I starten holdt man 5-10 om året, i de første 40 år således skønsmæssigt ca. 300 møder i alt. I de seneste 20 år har vi holdt 15-20 møder årligt, i alt ca. 350. I løbet af det første år fik man 170 med-lemmer og efter nogle få år kom man næsten op på de 400, man fra starten ønskede at begrænse sig til af hensyn til "kvaliteten". I de sidste 20 år har medlemstallet ligget nogenlunde konstant på ca. 1.200. Det betyder flere mødedeltagere; men det betyder også, at fortrolighedskravet er slækket. Ingen gæstetaler udleverer statshemmeligheder til en forsamling på 150-200 personer; men under Chatham House Rules kan man dog udfolde sig forholdsvis frit, og de er vistnok aldrig blevet krænket af Selskabets medlemmer. Noget andet er, at mange gæstetalere udtrykkeligt ønsker at tale til referat og på den måde komme ud til en (endnu) større kreds. Foruden møderne organiserer vi af og til større seminarer eller konferencer alene eller i samarbejde med andre, herhjemme eller i udlandet.

Som eksempel på noget, der desværre ikke har ændret sig kan nævnes, at et af de allerførste møder i 1947 handlede om Palæstina. De tre møder i oktober 2006 handler om Iran, Israel og palæstinenserne og den mellemøstlige ungdoms fremtidsudsigter.