Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs I 2021 Interview

Da menneskerettighederne blev digitale

Fra internettets start til i dag er der sket meget indenfor menneskerettigheder i det digitale rum. Det Udenrigspolitiske Selskabs direktør, Charlotte Flindt Pedersen, har talt med Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, om udviklingen.

Rikke, du har været med som både aktivist og forsker fra internettets spæde start. Hvordan har diskussionen om teknologi og menneskerettigheder udviklet sig over årene?

Lad mig kort prøve at ridse denne rejse op. Omkring år 2000 var der i virkeligheden kun en meget lille gruppe mennesker, internationalt set, der koblede teknologi og menneskerettigheder sammen. Informationsteknologi og menneskerettigheder kom virkelig på den internationale dagsorden omkring 2003, hvor FN holdt sit første verdenstopmøde med Kofi Annan, FN’s daværende generalsekretær, i spidsen.

Han havde primært et udviklingspolitisk blik på ny teknologi. Han sagde visionært dengang, at hensigten med initiativet var at sikre, at ny teknologi gennemsyrer den internationale dagsorden, ligesom kvinders rettigheder for alvor kom på den internationale dagsorden ved topmødet i Beijing i 1975. Han opfordrede til at forstå ny informationsteknologi og bruge den som en løftestang for udvikling globalt set.

Der blev herefter holdt to verdenstopmøder i 2003 og 2005, hvor man sad i timer og forhandlede om det, der skulle blive en overordnet politisk vision for informationssamfundet og en handlingsplan. Det skete med meget aktiv deltagelse fra industrien, erhvervsliv og civilsamfundet.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her