Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs I 2021 Klumme

Facebook er en trussel mod den globale ytringsfrihed

En magtfuld klike i Silicon Valley har forhindret Donald Trump i at ytre sig på sociale medier. Selvom Trumps midlertidige udelukkelse kan have en rimelighed, kæmper Facebook stadig mod beskyldninger om dobbeltmoral, uklarheder og uigennemsigtighed, når der fjernes indhold på platformen.

Den 7. januar 2021 annoncerede Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, at de sociale medie udelukkede USA’s daværende præsident Donald Trump efter optøjerne i Kongressen den 6. januar.

Trumps yndlingsplatform Twitter reagerede på samme måde efter angrebet. I flere opslag på de sociale medier kritiserede Trump certifikationsprocessen af Joe Biden i Kongressen, og mange af hans tilhængere fortolkede disse kommentarer som opfordring til vold i lyset af hans gentagne påstande om, at der var sket valgsvindel ved det amerikanske præsidentvalg. Trumps kommentarer var flertydige og rummede både opfordringer til at gå til Kongressen og ”kæmpe”, men også til at gøre det “fredeligt”.

Blokeringerne af Trumps konti er bemærkelsesværdige, fordi det er første gang, at de to techgiganter har udelukket en statsleder fra deres platforme. I et Facebook-indlæg skrev Zuckerberg, at “risikoen ved at lade præsidenten fortsætte med at bruge vores platform i denne periode er simpelthen for stor.”

Facebook har i de sidste par år tilladt Trump at bruge platformen i “overensstemmelse med vores egne regler”, selvom hans opslag ofte har overtrådt retningslinjerne, hvilket har ført til mange fjernelser og advarselsmarkeringer om vildledende indhold. Platformen har nemlig i en længere periode givet politikere længere snor end almindelige brugere ud fra et argument om, at deres opslag har almen interesse, selvom de bryder firmaets regelsæt.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her