Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs I 2022

Spionage er diplomatiets troldspejl

Gråzonen mellem at være diplomat og spion er større, end de fleste aner. Et studie i faglitteraturen viser nemlig, hvordan de to grene af statens eksterne interessevaretagelse hænger intimt sammen. For en småstat som Danmark er det dog ekstra vigtigt at fastholde det klassiske diplomati.

Diplomati og spionage anses ofte for to væsensforskellige sider af statens interessevaretagelse. Den professionelle diplomat forlenes med dyder som værdighed og troværdighed, hvorimod spionens metier er defineret ved brugen af ulovlige metoder såsom tyveri af hemmeligstemplede dokumenter i jagten på vigtig insiderviden. 

Alligevel ser vi gang på gang, at spionageskandaler medfører udvisninger af diplomater – en påmindelse om, at fuldt ud adskilte verdener er diplomati og spionage ikke. Det så vi ved Skripal-sagen i 2018, hvor to russiske agenter forgiftede den engelske, tidligere sovjetiske efterretningsofficer Sergej Skripal. 

Derfor er det værd at reflektere over forholdet mellem de to former for statsaktivisme. Jeg må straks vedgå, at jeg ingen praktisk erfaring har med diplomati, ej heller med spionage. Dette essay er tentativt og går ud på at introducere faglitteraturen om de to felter og deres berøringsflader. Hertil kommer nogle afsluttende betragtninger om det besynderlige forhold mellem diplomati og spionage i Rusland. 

Diplomati og spionage er bærende søjler i verdens-politikken 
Diplomater er den særlige gren af embedsværket, der især via udenrigsministeriet forhandler med andre stater og interstatslige organisationer på deres stats vegne og er med til at udforme traktater og lignende officielle aftaler. 

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her