Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs I 2022 Fra redaktionen

Viden uden grænser

I en æra med coronavirus og informationskrig er det essentielt med fri udveksling af viden. Vi lever imidlertid også i en æra, hvor grænser og skillelinjer trækkes op globalt, og dette bremser det frie vidensflow på flere forskellige måder.

Udviklingen på den internationale scene går næsten så hurtigt for tiden, at man bliver helt stakåndet. Den ene krise og enorme udfordring kommer rullende, inden den forrige er slut, endsige forstået og fordøjet mentalt. Vi gik direkte fra Trump – og et forsøg på statskup i USA – til coronakrisen, og knap var mundbindet pakket væk og testcentrene ved at lukke, før Rusland invaderede Ukraine. Det er svært at få overblik, endsige at tænke lidt dybere tanker. 

Men dybe tanker er – stadig – det, der er behov for. Det nytter ikke noget, at alt er så hæsblæsende hastigt, at ingen nogensinde får sat sig ordentligt ind i tingene. Derfor er dette nummer af Udenrigs viet til viden. Uden viden og forskning kommer vi ikke videre, og derfor er det så afgørende at få delt og videreudviklet viden over hele kloden. Det er gennem viden og forskning, at vi som menneskehed er nået hertil, og det er ad den vej, vi kommer videre. 

Viden og forskning er imidlertid naturligvis også politik og udenrigspolitik, som ikke mindst striden mellem Vesten og Kina om grænserne mellem forskning og tyveri af viden viser. Den kamp skriver professor emeritus Jørgen Delman om, mens klimaambassadør Tomas Anker Christensen skriver om klimapolitik. Ikke mindst klimaet er blevet en kampzone, men hvor går grænsen mellem at være klimaforsker og decideret aktivist? Det skriver forsker Mikkel Gerken om. 

I USA har de længe vidst, at viden og forskning er magt. USA-eksperten Niels Bjerre-Poulsen tegner et billede at det store amerikanske tænketanksmiljø, der har påvirket supermagtens politik enormt i de senere årtier. Men også Danmark er med i front – og har været det længe. Vi tegner et billede af guldalderen for fysikforskningen i København under Niels Bohr for et århundrede siden. Den æra er forbi, men Ole Wæver og andre har sat København på verdenskortet med den såkaldte Københavnerskole. Professor Wæver skriver om den proces og de farer, der truer den frie forskning. 

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her