Aserbajdsjan og Armenien har i årtier kæmpet om Nagorno-Karabakh. Efter en lynkrig i september 2023 har Aserbajdsjan fået kontrol over området. De to arvefjender er d. 7. december kommet ud med en fælles erklæring om intentioner for en varig fred – hvad der potentielt kan være en afslutning på en konflikt, som rækker tilbage til Sovjetunionens opløsning.
I september måned indledte Aserbajdsjan en militær operation for at indtage den omstridte separatist region Nagorno-Karabakh. De armenske separatister, støttet af Armenien, gav op imod de overlegne aserbajdsjanske styrker efter én dags kamp.
De omkring hundrede tusinde armenske beboere, har nu forladt regionen og draget til Armenien, og det anslås, at kun 40 armeniere er blevet boende. 30 års armensk kontrol er endegyldigt slut, og Aserbajdsjan kontrollerer hele sit territorium for første gang siden landets uafhængighed i 1991.
Om aftenen d. 7. december kom de stridende parter, Armenien og Aserbajdsjan, efter flere måneders gensidige beskyldninger, med en fælles erklæring. Tillige har man indgået en aftale om blandt andet fangeudveksling, der indgår som et afgørende element i de tillidsskabende foranstaltninger forud for en egentlig fredsaftale.
I erklæringen skriver parterne, at “de er enige om, at der er en historisk mulighed for at skabe længe ventet fred i regionen”. EU, USA og Rusland har taget positivt imod den fælles erklæring, og Armenien og Aserbajdsjan opfordrer det internationale samfund til at støtte deres fælles indsats.
