Kinas opstigen er et fast emne, hver gang Kina agerer på verdensscenen. Men er det blot varm luft, eller står Kina til at være den næste systemiske rival over for USA – og er tanken om sådan en kamp overhovedet noget nyt?
Kina kommer. Det hører vi tit.
Som dengang en ”vejrballon” fløj indover South Carolina og blev destrueret af det amerikanske militær på en ellers typisk februardag, og Kina insisterede på, at USA’s aflyste højniveaubesøg ikke hang sammen med den hvide ballon.
Der er også valget i Taiwan og østatens stigende selvstændighedsbevægelse, som gang på gang får os til at spørge, hvornår Kina kommer? Og i samme dur fortalte en af mine venner mig forleden via en VPN at “Hongkong føles mere apatisk end nogensinde før”.
Xi Jinping må sidde med mange dagsordener, når han sidder i sine kontorer i det centrale Beijing. Der sidder han, som andre ledere af Kina har gjort før ham, på toppen af et stats- og partiapparat der som en mastodont slæber sig igennem og skal sørge for at vedligeholde Kinas kerneinteresser.
