Det vil være politisk risikabelt, hvis USA’s militær angriber mexicanske narkokarteller uden samtykke fra Mexicos regering, skriver tidligere juridisk vicerådgiver i USA’s Nationale Sikkerhedsråd Ashley Deeks
En række amerikanske præsidentkandidater og kongresmedlemmer er i de sidste år begyndt at argumentere for, at USA burde lancere militære angreb mod narkokarteller og -laboratorier i Mexico.
For eksempel har The New York Times rapporteret, at Donald Trump vil forsøge at anvende militær magt i Mexico, hvis han bliver genvalgt til efteråret. Avisen skrev desuden, at Trumps idé om en militær intervention syd for grænsen er gået fra at være ’en fantasi i det ovale kontor’ til noget, der nu nærmer sig en ’republikansk partidoktrin’.
Således har også kandidater som Ron DeSantis og Nikki Haley fremført idéen. Og i 2023 introducerede republikanske kongresmedlemmer den såkaldte H.J. Resolution 18 (en resolution fra Repræsentanternes Hus, red.), der godkender brugen af militær magt (en såkaldt Authorisation for the Use of Military Force eller AUMF, red.) specifikt mod fentanyl-handlende karteller.
Loven ville give præsidenten beføjelse til at bruge ”al nødvendig og passende magt” mod de ”fremmede nationer, udenlandske organisationer eller udenlandske personer tilknyttet udenlandske organisationer”, som præsidenten fastslår har begået specifikke narkotikarelaterede lovovertrædelser eller brugt vold til at kontrollere territorium med ulovlige midler.
