I sin tid ved magten har Putin skabt en alliance med den kriminelle underverden og reelt gjort forbrydere og forbrydelser til en del af landets udenrigspolitik.
Rusland beskrives ofte som en ’mafiastat’. Det er måske også forståeligt, når man tager Putins kleptokratiske og klan-lignende elite i betragtning, som ikke skyr nogen midler for at bryde hverken nationale eller internationale love. Men det er, eller har i hvert fald været, en misledende beskrivelse.
Den implicerer enten, at den russiske stat selv driver organiseret kriminalitet, eller at gangstere dikterer Kremls politik. Begge dele er usande.
Der findes en korrupt politisk elite i Rusland og en underverden, og relationen mellem disse er mere end noget andet defineret af det russiske ord ponjatija – en ’forståelse’. I løbet af Putins regeringstid har staten mere eller mindre vendt det blinde øje til organiseret kriminalitet, medmindre den var en direkte politisk og sikkerhedsmæssig trussel.
Samtidig er gangsterne indforstået med, at Kreml har magten til at slå hårdt ned på dem, men at dette ikke vil ske, så længe reglerne bliver overholdt.
