Globalt må de politiske ledere træde i karakter. Der er behov for, at toppen af erhvervslivet engagerer sig langt stærkere i politik – også globalt – for at få stærkere beslutningskraft og mere langsigtede beslutninger.
Bortset fra i Kina findes den mest erfarne og veludviklede ledelseskraft i erhvervslivets top og ikke i magtens centrum – politik. Det er blevet et problem i den vestlige verden, hvor både populisme og hæsblæsende forandring skaber behov for at opjustere den politiske ledelse.
En stærkere inddragelse af dygtige erhvervsledere i politik kan blive et afgørende skridt. Verden er kommet i en paradoksal situation, fordi menneskets overlevelse kan afhænge af, at ikke-valgte militære ledere forhindrer den valgte politiske leder i verdens største nation, USA, i at træffe den beslutning, han ønsker. De militære ledere kan i givet fald spænde ben for præsidentens forsøg på at bruge atomvåben eller at gennemføre et militært angreb på Nordkorea. Stabschefen, den nationale sikkerhedschef og forsvarsministeren kan gå til offentligheden og Kongressen og dermed tvinge præsidenten til at ændre kurs. Men problemet er i virkeligheden langt mere omfattende. Den tyske ugeavis Die Zeit havde for nylig en tankevækkende artikel, skrevet af René Obermann, der er direktør i London i det amerikanske globale investeringsselskab Warburg Pincus, som har den tidligere amerikanske finansminister Timothy Geithner som bestyrelsesformand.
Obermann er dybt bekymret over splittelsestendenser i Europa med negative sociale konsekvenser, voksende ulighed, skandaler i erhvervslivet som dieselskandalen, manglende politisk vilje til at tvinge koncerner til at betale skat og manglende investeringer i uddannelse.
Han hæfter sig ved, at Europa reelt er en supermagt på grund af sin økonomiske størrelse og på grund af de værdier, Europa bygger på. De skal blot samles og gøres til en langt stærkere og mere synlig faktor, end det sker i dag, ellers kan Europa ikke komme på omgangshøjde med USA og Kina, og heller ikke løse de interne problemer. Da der er en voksende erkendelse af, at vi har et ledelsesproblem i de vestlige demokratier, er det derfor værd at overveje, om ikke virksomhedsledere skal inddrages langt mere i den politiske beslutningsproces, ligesom de fx inddrages i arbejdsmarkedsforhandlinger i de nordeuropæiske lande. En debat om det vil svare til dén som en gruppe tidligere ambassadører rejste i bogen Danmark og Verden. Den tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen kritiserede politikerne for konstant at udsætte afgørelsen om et fuldt EU-medlemskab, for derved får man ingen indflydelse på, hvor Europa går hen. Tidligere ambassadør i Moskva, Per Carlsen, hæftede sig ved, at vi er ved at glemme de baltiske lande, hvor Danmark gik helt i front for at hjælpe dem ind i friheden.
