Da den unge tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi i december 2010 satte ild til sig selv i provinsbyen Sidi Bouzid i det centrale Tunesien, antændte det en brand i store dele af Mellemøsten. ‘Den arabiske gade’ krævede mere demokrati, flere rettigheder og bedre levevilkår, og en kort tid levede håbet om, at Mellemøsten endelig ville opleve sit demokratiske forår.
Sådan gik det som bekendt ikke. Ifølge Freedom House’s demokratiindeks for 2017 er Tunesien det eneste land, der har oplevet markante forbedringer, og som fik prædikatet ‘frit’ mod ‘ikke-frit’ tilbage i 2010. Situationen i de øvrige lande, hvoraf kun Marokko, Libanon, Jordan og Kuwait faldt ind under betegnelsen ‘delvist’ frie, er i samme periode stort set forblevet uændret eller er gået fra slem til værre. Undtagelsen er Jordan, der i 2017 lige akkurat har ændret status fra ikke-frit til delvist frit.
Her hvor vi nærmer os 7-året for Mohamed Bouazizis selvafbrænding har Udenrigs valgt at se nærmere på udviklingen i Mellemøsten – eller manglen på samme – i den forløbne periode. Vi går i dybden med fire lande: Tunesien, Egypten, Jordan og Qatar. Men først forsøger vi i to indledende artikler at få svar på spørgsmålene: 1) Om det arabiske statssystem, skabt i kølvandet på Osmannerrigets sammenbrud, på sigt er levedygtigt? 2) Om islam – regionens dominerende religion – i sig selv er et problem i forhold til at skabe fred og demokrati i Mellemøsten? Sidstnævnte spørgsmål behandles i en debat mellem Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik og professor ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen.
I baggrundssektionen kommer vi vidt omkring: Martin Marcussen skriver om ‘Danmarks ny udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske strategi’, Mads Qvortrup fortæller historien om ‘Theresa May og kunsten at tabe et valg’, Martin Kaae Riis & Mette Skak om ‘Kinas nye eksportfremstød i Afrika’, og endelig skriver Niels Bjerre-Poulsen om betydningen af ‘anvendt historie’.
I litteratursektionen bringer vi anmeldelser af bøger om Gaddafi, om Mellemøsten og arabernes historie, om USA’s kamp for at afslutte Vietnamkrigen, om hverdagens diplomati og endelig om ideindustrien og ideernes markedsplads.
