Vi må ikke tage de internationale samarbejdsstrukturer for givet eller lukke øjnene for de udfordringer, vi står overfor. Det er afgørende, at vi i Danmark og Europa kigger indad og aktivt vælger at være en del af fællesskabet – med de udfordringer, det fører med sig. Her er vinderen af Udenrigs’ artikelkonkurrence 2019.
En verdensorden i opbrud
Vante forestillinger om international politik er i opbrud, og det regelbaserede samarbejde er under stigende pres. På tværs af klassiske politiske skel stilles der spørgsmålstegn ved legitimiteten af multilaterale institutioner som FN, EU, NATO og WTO, der siden afslutningen på Anden Verdenskrig har været normsættende i international politik. Det liberale samarbejdsregime er blevet genstand for heftig politisk debat og folkelig modstand, og det kan ikke længere tages for givet, at international politik i fremtiden vil basere sig på de principper, der i de seneste årtier har været anset som ubetvivlelige. Denne indsigt kan enten lede os til modløshed, eller den kan give anledning til selvrefleksion såvel som motivation til at kæmpe for det, vi har kært.
EU er et økonomisk fællesskab, der søger at skabe vækst og velstand gennem fri og fair handel, økonomisk integration og det indre marked med fri bevægelighed for mennesker, varer, tjenesteydelser og kapital indenfor EU’s grænser. EU er et sikkerhedsfællesskab, der søger at fremme fred og stabilitet gennem samarbejde både inden for og uden for EU’s grænser. EU er repræsentant for retfærdighed med beskyttelsen af liberale principper som menneskerettigheder, retsstatsprincipper og lighed for loven som en kerneværdi. Sidst men ikke mindst er EU en bannerfører for demokratiet, der baserer sig på principper om medbestemmelse, repræsentation, deltagelse og transparens. EU’s værdimæssige afsæt består i at fremme disse værdier til gavn for borgerne, primært indenfor EU’s grænser, men også i resten af verden.
Også på det demokratiske område har briternes beslutning om at forlade EU for at sikre sig større suverænintet og medbestemmelse udfordret Unionens selvforståelse som repræsentant for demokratiet. Ligeledes har en omfattende terrortrussel og eksempelvis Ruslands annektering af Krim på sikkerhedsområdet skabt utryghed blandt europæiske befolkninger og en politisk ustabilitet, der afføder kritiske spørgsmål til EU’s løfte om at sikre fred og sikkerhed for sine borgere. Dermed bliver også demokratiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål i stigende grad genstand for politisk uenighed.
