Murens fald var ikke én begivenhed, men et sammenfald af en række hændelser, som udløste et politisk skred i Europa. Lykke Friis præsenterer i sin nye bog øjebliksbilleder før, under og efter 1989.
20.1.1989: Den amerikanske pauseknap – George H.W. Bush indsættes som præsident
”Vi ved, hvad der virker: frihed virker. Vi ved, hvad der er rigtigt: frihed er rigtigt. Vi ved, hvordan vi kan sikre et mere retfærdigt og velstående liv på kloden: gennem frie markeder, ytringsfrihed, frie valg og muligheden for at foretage frie handlinger, uden at staten blander sig.”69 Ordene er republikaneren George Herbert Walker Bushs, da han bliver indsat som USA’s 41. præsident. I de to forgange perioder har han været Ronald Reagans vicepræsident.
Robert Gates, én af den nye præsidents sikkerhedspolitiske rådgivere, beskriver forskellen til Reagan på følgende vis: Reagan og hans udenrigsminister George Schultz er ”kørt for hurtigt frem i forhold til USA’s militære analyser”, og ”den amerikanske efterretningstjeneste kan ikke følge med”.
Igennem medierne har Chris og Christian også opfanget, at den svenske statsminister, Ingvar Carlsson, er på officielt besøg i Østberlin. Det gør det i de to unge østtyskeres optik endnu mere urealistisk, at myndighederne vil gribe til våben. Den sidste, der er blevet dræbt ved Muren, er den 24-årige Lutz Schmidt. Det skete i februar 1987.
