De 14 punkter i præsident Wilsons tale til Kongressen i 1918 var banebrydende. Idéerne om selvbestemmelse og globalt samarbejde ændrede verdenssammensætning.
Præsident Woodrow Wilson annoncerede officielt USA’s mål med deltagelsen i Første Verdenskrig i en tale 8. januar 1918 – de såkaldte 14 punkter. Det var mindre end ét år efter, at USA var gået ind i krigen, og kort efter, at Vladimir Lenins kommunister havde overtaget magten i Rusland, og der var stor skepsis overfor både talens oprigtighed og idealisme i Storbritannien og Frankrig. Særligt det, at USA tilsyneladende intet selv ønskede, blev set som skummelt – tre dage før havde den britiske leder, premierminister David Lloyd George, holdt en lidt tilsvarende tale, hvor han gjorde det klart, at han forventede krigserstatning.
Selvbestemmelsen
Af de 14 punkter er det særligt de første fem og det sidste punkt, der i dag er tankevækkende. De øvrige otte er mere konkrete med hensyn til territoriale ændringer, selvom også de fik stor betydning. De to primært bærende tanker er folkets ret til selvbestemmelse, der fremgår af punkt 5, og idéen om oprettelsen af et folkeforbund i punkt 14. Begge var decideret revolutionære ideer, og noget som på mange måder var forud for sin tid. Ingen af delene blev da heller for alvor fuldt implementeret efter krigen, ligesom det som bekendt endte med, at Tyskland blev påtvunget enorm krigsskadeerstatning – efter manges mening en af årsagerne til Anden Verdenskrig.
“Det var en Pandoras æske, som den gode Wilson fik åbnet – en æske, der aldrig siden er lukket i.”
