’Miraklet ved Wisła’, hvor Den Røde Hær overraskende blev slået i Polen, fandt sted for hundrede år siden. Hvorfor gik det sådan – og hvordan lykkedes det Polen at overleve som selvstændig stat? Historieskrivningen om krigen er stadig i fuld gang.
Rusland trak sig ud af Første Verdenskrig efter bolsjevikkernes kup i oktober 1917. Men det sejrrige Tyskland forhandlede hårdt og sluttede først fred i Brest-Litovsk 3. marts 1918 under den blodige russiske borgerkrig mellem bolsjevikkernes Røde Hær og deres antikommunistiske modstandere Den Hvide Hær. Freden kostede Rusland Ukraine, Hviderusland, Litauen, Letland og Estland og Kaukasus, mens Finland blev selvstændigt allerede i december 1917. Den tyske sejr gav håb om en genetablering af det Polen, der var blevet delt mellem Rusland, Preussen og Østrig i 1700-tallet. Polsk selvstændighed var også et amerikansk krav, så det tyske nederlag i efteråret 1918 forøgede muligheden.
11. november overdrog det tyskdominerede regentskabsråd magten til Józef Piłsudski (1867-1935), der havde ledet de polske tropper, som havde kæmpet på Tysklands og Østrig-Ungarns side mod Rusland i øst. Under verdenskrigen havde der været to strategier for at genoprette et Polen: Det katolske, nationaldemokratiske parti omkring Roman Dmowski (1864-1939) satsede indtil Oktoberrevolutionen på, at Rusland i alliance med Frankrig og Storbritannien ville besejre Tyskland og Østrig-Ungarn, og derefter samle alle de polske områder indenfor det russiske imperium i lighed med det Kongrespolen, der havde eksisteret til 1830. Deres nationalkomité med sæde i Paris rekrutterede polakker til at kæmpe på allieret side, som efter deres franske uniformer kaldtes ’les bleus’ (de blå) i modsætning til Piłsudskis tyskudrustede legionærer.
Den anden strategi var formuleret af Józef Piłsudski sammen med det socialistiske parti, populisterne og konservative adelige i det østrigske Galicien. De satsede på, at Tyskland og Østrig-Ungarn ville sejre over Rusland, Frankrig og Storbritannien. Håbet var, at det efter centralmagternes sejr over Rusland ville lykkes at inkorporere de russiske dele af Polen i det østrigske Galicien, der så kunne opnå status som en tredje partner på niveau med ungarerne og tyskerne i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Til det formål organiserede Piłsudski de ’polske legioner’, der kæmpede mod russerne på tysk side. Polakker havde således kæmpet på begge sider i verdenskrigen, og det kunne let være kommet til borgerkrig. Det blev undgået, fordi Józef Piłsudski handlede hurtigt og allierede sig med den internationalt anerkendte pianist og komponist Ignacy Paderewski (1860-1941), der i USA førte kampagne for et frit Polen med hjælp fra den amerikanske præsident Woodrow Wilson.
