Efter et langt tilløb er klimaforandringer i den grad kommet på dagsordenen – både i Danmark og internationalt. Folketingsvalget sidste år blev et klimavalg, og kampen for at nedbringe udledningen af drivhusgasser er blevet en global topprioritet, også selvom der er stor uenighed om, hvordan det skal ske. Senest har de enorme brande i Australien vist verden, hvad der venter, hvis ikke vi får situationen under kontrol.
Derfor er dette nummer af Udenrigs primært viet til klimaet og dets betydning for det internationale samarbejde. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard ser nærmere på de såkaldte COP’er, de årlige møder, hvor det internationale samfund skal forsøge at finde løsninger. Det er ikke bare for det globale samfund, at klimaforandringerne er en udenrigspolitisk udfordring; det er det i høj grad også for os her i Danmark. Både Lau Blaxekjær og vinderne af vores artikelkonkurrence ser på, hvordan – og om – Danmark kan få en grøn udenrigspolitik. Måske kræver det en helt ny tilgang, hvor selve naturen – floder, skove og have – bliver juridiske subjekter med deres egne rettigheder. Det dykker forskeren Katarina Hovden ned i. Flemming Besenbacher ser på den cirkulære økonomis potentiale for at afhjælpe klimakrisen – men er vi reelt rede til at give afkald på køb-og-smid-væk-mentaliteten?
Men verden er naturligvis andet og mere end CO2-kvoter og el-biler; bare fordi klimakrisen kradser, betyder det ikke, at de andre udfordringer forsvinder. Martin Breum ser nærmere på, hvordan Rigsfællesskabet skal tackle Grønlands og Færøernes ønske om en større stemme i udenrigspolitikken. Danmarks ambassadør i Pakistan kommer med en analyse af udfordringen fra islamisk ekstremisme, som den står her lige nu. Matt Qvortrup tegner fra Brexit-land et portræt af Storbritanniens nye stærke mand, Boris Johnson, og forsøger at afklare, om han lever op til sin målsætning om ikke at urinere op mod vinden. Vi kaster også et blik tilbage på 1920, da Den Røde Hær endeligt fik overtaget mod De Hvide, og hvor Polen lidt overraskende slap fri af Ruslands greb. I Rusland har Putin netop lagt an til at forlænge sit styre – i en eller anden form – også efter hans præsidentperiode slutter i 2024, men alligevel så spirer håbet og modstanden. Vi har oversat den 21-årige YouTube-aktivist Jegor Sjukovs brandtale i retten, hvor han var anklaget for at opfordre til ekstremisme. Det er stærke sager – både talen og resten af dette nummer af Udenrigs. Rigtig god fornøjelse.
