Cyberangreb er allerede en realitet, som Danmark skal være forberedt på og kunne forsvare sig imod. Som et af verdens mest digitaliserede samfund er det særligt vigtigt for Danmark at være på vagt i cyberspace og klar til at håndtere cyberkriser.
Sårbarheden stiger i takt med afhængigheden af informationsteknologi (IT). I et af verdens mest digitaliserede samfund er én ting sikker: Cyberkrisen kommer, og den kan indtræffe når som helst, hvor som helst og på måder , vi ikke havde forudset. Vi har allerede set, hvor omfattende konsekvenserne kan være, da Mærsk i 2017 mistede i omegnen af to milliarder kroner, da et cyberangreb satte it-systemer ud af spil. Nok kan cyberangreb være kilden til en krise, men konsekvenserne vil formentlig være de samme og lige vidtgående som ved natur- eller menneskeskabte kriser.
Hvis man spørger, om Danmark er under angreb, er det simple – og måske for nogen overraskende – svar ”ja!”. Danmark angribes på daglig basis i cyberspace. Som et af de mest digitaliserede samfund i verden er det som sådan ikke overraskende. Angrebene er blevet ”en ny normaltilstand” og rammer i øvrigt de fleste moderne samfund. Heldigvis arbejdes der målrettet på at beskytte vores land blandt myndigheder, i det private erhvervsliv og på tværs af sektorer. Og heldigvis med en vis succes. Men hvad sker der, når angreb udvikler sig til en cyberkrise? Hvad sker der, hvis strømmen svigter, vandforsyning afbrydes eller dankortet sættes ud af spil? Har vi da et relevant beredskab?
Min påstand er, at vi i Danmark er godt rustet til at håndtere kriser. Også dem, der udløses i cyberspace. Men man skal aldrig undervurdere uvished og strategiske overraskelser. Verdenshistorien er fyldt med eksempler på kriser, der er opstået pludseligt og uforudsigeligt. Beredskabsstyrelsen arbejder med beredskabsplanlægning og krisestyring før, under og efter kriser, og det i tæt samarbejde med centrale offentlige og private aktører.
