Det amerikanske ønske om at købe Grønland er ikke nyt. Efterårets hændelser har igen skubbet fart til debatten om Rigsfællesskabet samt hvor Grønlands og Danmarks beslutningsmandat bør ligge.
I august kom Grønland i verdenspressens søgelys, da den amerikanske præsident, Donald Trump, ville købe Grønland. Diskussionen blev hurtigt affejet fra officielt grønlandsk hold, og fra dansk side blev diskussionen betegnet som absurd af statsminister Mette Fredriksen. Men absurd eller ej, så udstiller episoden dog også en del blinde vinkler i forståelsen af Grønland, Rigsfællesskabskonstruktionen og et Arktis i geostrategisk forandring.
Det var en ejendomsmægler i Nuuk, der kendte til rygterne om en amerikansk ejendomsmatador – og nuværende amerikansk præsident – før de fleste. Kenneth Mortensen var blevet interviewet af Wall Street Journal (WSJ) til en artikel, der udkom torsdag 15. august, hvor journalistisk graverarbejde havde opfanget rygter om, at Donald Trump ved flere lejligheder havde luftet tanker om at købe Grønland. Den lokale ejendomsmægler i Nuuk blev i artiklen citeret for, at man ifølge inuit-tradition ikke kunne eje land, da det er fælleseje.
Fredag 16. august toppede historien, og turistorganisationen Visit Greenlands hjemmeside ’brød’ på et tidspunkt sammen som følge af for mange besøgende. Internettrafikken var også drevet af et elegant Twitter-opslag fra Departementet for Udenrigsanliggender under Naalakkersuisut (den grønlandske regering), der med et link til Visit Greenland skrev: ”We’re open for business, not for sale”. Et slogan, der først havde været forbi adskillige departementer i Selvstyret og udenrigsministeriet i København, og som har fået sit eget liv og nu bruges i flere sammenhænge. Bland andet på dette års Arctic Circle-konference i Reykjavik, hvor formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, og naalakkersuisoq (ministeren) for udenrigsanliggender med mere, Ane Lone Bagger, gentog det fra talerstolen.
Købet blev ikke til noget i denne omgang, men sagen viser at, der både i Rigsfællesskabet og internt i Grønland er brug for en diskussion og stillingtagen til den senere tids amerikanske (genfundne) interesse for Grønland og Arktis. Som en leder i avisen Atuagagdliutit (Grønlandsposten) udtrykte det i dagene efter: ”Når slutsedlen skal skrives på denne affære, bør Trumps udmelding betragtes som et wakeupcall til politikerne i Nuuk om, hvordan USA ser på Grønland sikkerheds- og forsvarsmæssigt, når de store for alvor melder sig på banen”. Sat på spidsen er det ikke længere muligt blot at fastslå, at forsvars- og sikkerhedspolitikken er et dansk anliggende, jf. Grundloven §19, for de facto spiller Grønland qua den geostrategiske placering en stigende rolle, når beslutninger tages, diplomater mødes og arktiske sikkerhedsdynamikker ændres.
