Imens USA og de allierede tropper
definitivt forlader Afghanistan efter 20 års krigsførelse, stiger presset på Europa til selv at skulle varetage sine sikkerhedspolitiske interesser. Krigen i den vestafrikanske Sahelregion tegner dilemmaerne for Frankrig, Europa og i sidste ende også Danmark.
”Vi skal ikke lave statsopbygning i Mali – det vidste vi allerede inden Afghanistan.”
Sådan lød det fra den franske præsident, Emmanuel Macron, kort efter den dramatiske afslutning på USA og dets allieredes militære engagement i Afghanistan i august. Parallellerne mellem Afghanistan og det, nogle har betegnet Frankrigs fiasko-krig i den vestafrikanske Sahel-region, ligger lige for.
I det sidste årti har forestillingen om Sahel-regionen som et arnested for terror, migration og organiseret kriminalitet, der kan ramme Europa, således løftet Sahel-regionen øverst op på den europæiske sikkerhedspolitiske prioriteringsliste. Tendensen blev yderligere forstærket af krigen i Mali i 2012 og den europæiske ’flygtningekrise’ i 2015.
I kraft af sin position som tidligere kolonimagt i Mali er Frankrig gået forrest for at løse problemerne militært. Men efter otte års antiterroroperationer og diverse europæiske og internationale statsopbygningsinitiativer har Vesten (USA, Frankrig og europæiske militære allierede) heller ikke i Sahel formået at skabe de forventede resultater, og krigen er for længst blevet døbt ’Frankrigs Afghanistan’.
