Det irakiske parlamentsvalg i oktober var en magtkamp, som vil få stor betydning for den danskledte NATO træningsmission i Irak.
Da diktatoren Saddam Hussein faldt i 2003, opstod et magtvakuum i Irak, som opløste det sunnidominerede magtsystem. Shiitterne, som er den største etniske befolkningsgruppe i Irak, udnyttede straks udviklingen til at sætte sig på magten i Bagdad, hvor man ekskluderede sunnierne fra magtcentrummet.
Siden dengang har shiitiske grupperinger siddet tungt på den politiske magt, som de har skullet fordele imellem sig, hvilket har ført til voldsomme magtkampe igennem årene. Problemstillingen har stadig en afgørende betydning for landets sammenhængskraft og gjorde sig også gældende ved det irakiske parlamentsvalg den 10. oktober i år.
På trods af en ny valglov og 25 millioner stemmeberettigede irakere endte det irakiske parlamentsvalg med en stemmedeltagelse på 41 procent. Irak står nu foran en langsommelig og udfordrende proces, hvor der skal udpeges en ny premierminister og regering baseret på den politiske magtbalance efter valget.
Denne proces kan tage månedsvis at nå til enighed om, hvilket i høj grad også skyldes, at den endelige kandidat skal godkendes af landets mest væsentlige eksterne aktører, Iran og USA, som ofte har svært ved at nå til enighed.
