Udenrigs har talt med Michael Zilmer-Johns, der er chef for Protokollen.
Det var et akavet øjeblik. Solen skinner, de to udenrigsministre går smilende frem mod hinanden, og alle er klædt i deres stiveste jakkesæt. Og så det, der ikke måtte ske: Den ene udenrigsminister rækker hånden frem, men den anden udenrigsminister besvarer den ikke. Han smiler og giver et lille klap på skulderen, inden de går videre.
Øjeblikket er overstået, og i enhver anden hverdagssituation ville det være glemt med det samme. Men fordi dette var et møde mellem den daværende amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, blev det ikke glemt. Tværtimod. Kameraerne havde fanget momentet, og i dagene efter fyldte det overalt i nyhederne. Nogle mente, at den danske udenrigsminister bare burde have rakt hånden frem. Andre var irriterede over, at den amerikanske udenrigsminister ikke fulgte coronavejledningen.
Den person, der dog nok var allermest irriteret over situationen, hedder Michael Zilmer-Johns. Han er chef for Protokollen – den afdeling i Udenrigsministeriet, der tager sig af logistikken under de større statsbesøg. I hvilken rækkefølge hilser diplomaterne under audiens med Dronningen, hvor skal gæsterne sidde under officielle middage, og hvordan er det passende, at de danske repræsentanter er klædt?
“Det irriterede os selvfølgelig meget med det håndtryk. Vi havde tænkt det hele igennem og aftalt præcist, hvad der skulle ske. Og så opstår den situation, det er jo bare så ærgerligt,” siger Michael Zilmer-Johns.
