EU kæmper med brutale midler for at holde afrikanske migranter fra døren. Men meget af debatten og politikken er baseret på fordomme og myter uden ret meget grund i virkeligheden. Imens har EU faktisk brug for arbejdskraften.
Det er en underdrivelse at sige, at migration er blevet et centralt tema i forholdet mellem Afrika og Europa. Både i forhold til udviklingssamarbejde, fredsopbygning, terrorbekæmpelse og klimaændringer fylder migration dagsordenen.
Forståelsen af hvad afrikansk migration er, bliver imidlertid ofte hængende i det samme forenklede billede af den ”illegale migrant”, der rejser tværs over Sahara og videre over Middelhavet med hjælp fra menneskesmuglere.
Dette billede gør det ikke bare svært at forstå en irregulær migrants rejse og livsbane; det fordrejer også hvem afrikanske migranter statistisk set er, og hvordan de normalt ankommer til Europa.
For det første foregår den mest almindelige form for udokumenteret migration med fly, hvor migranter kommer ind i EU på et midlertidigt visum og derefter bliver, når visummet er udløbet.
