Trump i USA og krigen i Ukraine har chokeret EU og skabt momentum til at styrke unionens fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Men historien skæmmer, og det er stadig usikkert, om der er reel vilje til at sætte handling og ressourcer bag ordene.
I Europa har der reelt været krig længe. Ukraine har været i krig siden 2014 og Georgien siden 2008.
Hverken i Danmark eller i EU-regi har vi dog ageret nævneværdigt på de advarselslamper, der dengang blev tændt, indtil Ruslands invasion af Ukraine. Danmark bibeholdt længe sit forsvarsforbehold og fastholdt forsvarsbudgetter i omegnen af 1,3 procent af sit BNP.
Blandt de fleste vesteuropæiske lande er forsvarsbudgetterne også forblevet på nogenlunde samme lave niveau. I Central- og Østeuropa er forsvarsbudgetterne derimod generelt steget i perioden, og de fleste lande her er kommet op på omkring to procent.
Samlet set har der ikke været politisk vilje til at lancere markante indsatser eller integrationsforslag i EU på forsvarsområdet. Langt de fleste af de EU-missioner, der er blevet lanceret siden 2008, har været inden for kapacitetsopbygning, rådgivning, monitorering eller politiindsatser.
