Hvorfor tøver Indien, der kalder sig
selv verdens største demokrati, med
at fordømme Ruslands udemokratiske og barbariske aggression? Forklaringen skal findes i historien.
Byen Surat er centrum for Indiens diamantindustri. Tusindvis af små og mellemstore virksomheder beskæftiger håndværkere, der skærer og polerer 95 procent af verdens diamanter her. Mange af diamanterne er russiske. De er udvundet i den fjerne østlige by Jakutia og bliver skåret og poleret i Surat og sendt til Antwerpen i Belgien, hvorfra de bliver distribueret globalt.
Diamantindustrien og -handlen repræsenterer blot én af de mange facetter, der tilsammen udgør det indisk-russiske forhold. Det er et forhold, der er historisk funderet i gode politiske relationer under Sovjetunionen, og som i årene efter er blevet udviklet gennem handel og internationalt vigtige politiske relationer.
Alt dette er nu oppe i luften efter Ruslands invasion af Ukraine. Men kun delvist. Indien plejer stadig den gode relation med Rusland, og man er ikke interesseret i at kappe båndene, der er blevet opbygget gennem mange år.
Støtte i krigens begyndelse
Indien, en nation med 1,4 milliarder mennesker, 28 stater og otte unionsterritorier er for stor og mangfoldig til at bekymre sig meget om krige i fjerntliggende lande. Og Indiens medier er generelt mere fokuserede på begivenheder indenfor landets grænser.
