Krigen i Ukraine har revitaliseret NATO. Men alliancen var allerede på vej frem efter topmødet i 2014. Udfordringen fremover bliver ikke mindst samarbejdet mellem NATO og EU samt USA’s stadigt stigende fokus på Asien snarere end Europa.
NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har gentagende gange udtrykt, at det ikke kom som en overraskelse for NATO, at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar. Man havde med andre ord ”set det komme”, og NATO var ifølge Stoltenberg parat til at forsvare alle dele af alliancens territorium, hvis det skulle komme dertil.
Selvom det nok kan diskuteres, i hvilken udstrækning NATO havde forudset en så traditionel invasionskrig, som den Rusland har iværksat i Ukraine, er det ikke desto mindre klart, at situationen i dag er ganske anderledes for NATO, end den var for knap et årti siden, da Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim og destabiliserede store dele af det østlige Ukraine.
Dengang fik alliancen en brat opvågning, da alliancens militære chefer præsenterede Det Nordatlantiske Råd for efterretninger om, at russiske kampvogne rullede hen over den ukrainske grænse. NATO blev overrasket – et skrækscenarie for enhver militæralliance – hvilket resulterede i store interne uenigheder i forhold til, hvilken rolle NATO skulle spille i konflikten.
