Det er ikke gået magthavernes næser forbi, at verdens befolkning i stigende grad får deres informationer fra sociale medier. Ligesom klassiske medier gennem tiden er blevet brugt til kampagneførelse og propaganda, er sociale medier i dag blevet en ny favorit. Ikke mindst i autoritære regimer.
Da internettet begyndte at vinde indpas rundt omkring i verden, talte mange om demokratiets gyldne tidsalder. Med hjælp fra de teknologiske fremskridt ville tidligere skel mellem rig og fattig samt land og by erodere, og folk ville kunne ytre sig på lige vilkår i online universer.
Internettet har da også ganske givet skabt en masse muligheder for kommunikation og indhentning af information, men det har ikke været uden omkostninger. Som den ene modtager af Nobels Fredspris i 2021, den filippinske journalist og redaktør Maria Ressa, sagde det i sin Nobelforelæsning, så har teknologi – og i særdeleshed sociale medier – på mange måder skabt mere splittelse, pustet til folks frygt, vrede og had og sat scenen for genkomsten af autoritære ledere og diktatorer i verden.
I takt med at verdens befolkning er kommet online, har magthaverne nemlig udvidet deres kommunikations- og propagandaaktiviteter til online platforme – akkurat som de gennem tiden har benyttet sig af andre medier til at sprede deres politiske budskaber og samle opbakning i befolkningen.
Men i modsætning til aviser, radio og tv-medier, der i mange tilfælde tilstræber de journalistiske og redelige principper, er sociale medier ikke kurateret af professionelle mediefolk, der sikrer, at historier er gennemarbejdede og faktatjekkede. Sociale medier er bygget op efter nogle helt andre principper og nyhedsværdier, hvor det ikke nødvendigvis er det, der er i offentlighedens interesse, der vejer tungest.
