Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2022 Fra redaktionen

Migration og mure

Aldrig i historien har der været så mange flygtninge som nu, og udfordringen vil kun blive større, som århundredet skrider frem. Derfor er der brug for en diskussion af løsninger og perspektiver nu.

Vi lever i de store folkevandringers tid. Aldrig i historien har der været så mange flygtninge som nu. FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, erklærede i maj, at der var mere end 100 millioner registrerede flygtninge.

Her i Europa har krigen i Ukraine skabt den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig. Og til de deciderede flygtninge kommer alle de mange millioner internt fordrevne og de endnu større grupper af økonomiske migranter.

Og så er verden kun lige begyndt at få klimaflygtninge. Kommer der ikke styr på den globale opvarmning, kan store dele af kloden blive stort set ubeboelige og skabe helt uoverskuelige folkevandringer.

Derfor er dette nummer af Udenrigs viet til flygtninge og flygtningepolitik. For flygtninge påvirker som bekendt ikke bare de lande, de flygter fra, men i høj grad også de lande som de søger til. Det har gennem historien skabt talrige forsøg på at lukke grænserne med mure og andre foranstaltninger. Men grænser er også flydende. Det kaster Uffe Østergaard et blik på, idet han tegner den lange og brogede historie for de europæiske grænser op.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her