Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2022

En rejse på tværs af grænser og begreber

Rent juridisk er der enorm forskel på at være migrant og flygtning. Men i praksis kan de, der starter som migranter, hurtigt blive flygtninge, og flygtninge kan med tiden blive migranter. I fremtiden vil det sandsynligvis blive endnu vanskeligere at skelne klart.

I det nordlige Burkina Faso begyndte en ung mand, jeg vil kalde Samuel, i begyndelsen af 2020 en rejse, der ville tage ham på tværs af Sahara og fem landegrænser.

Han rejste hjemmefra, efter hans far døde, og afgrøderne på deres land havde slået fejl for tredje gang. Samuel måtte som den ældste af sine fire søskende finde ud af, hvordan han skulle forsørge familien. Samuel tog til nabolandet Mali for at finde arbejde, men Mali var en konfliktzone og for usikkert at være i.

Kort efter krydsede han grænsen til Algeriet, men her manglede han en arbejdstilladelse, og arbejdsgiverne ville derfor enten underbetale ham eller helt undlade at betale ham. Politiet tæskede ham og andre papirløse migrantarbejdere. I mellemtiden havde Samuel hørt fra flere, at der var masser af arbejde i Libyen. Han tog afsted.

Kort tid efter hans ankomst til Sabhā i Libyens sydlige ingenmandsland på kanten af Saharaørkenen, hvor lovløshed og anarki fortsat reagerer, blev han kidnappet af en lokal milits og ført til en af Libyens berygtede detentionslejre, hvor overgreb mod migranter er hverdag. I otte måneder levede Samuel sammen med hundredvis af migranter under kummerlige forhold, hvor han blev udsat for tvangsarbejde, vold og tortur.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her
Ahlam Chemlali

Ahlam Chemlali er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier og Aalborg Universitet, Global Refugee Studies. Ahlams forskning undersøger de lokale og kønnede effekter, herunder vold, livet i transit og migranters vilkår i Nordafrika og sammenhængen med EU’s tiltagende grænse- og migrationsrestriktioner. Ahlam Chemlali har lavet etnografisk feltarbejde særligt i Tunesien og Libyen.