De moderne grænser har deres forbillede i Romerriget – men dengang var grænser meget anderledes og mere porøse end i dag. At holde folk ude kræver nemlig, at man er parat til at bruge vold – er EU mon reelt det?
Langsomt er vi ved at erkende, at bevogtede grænser er forudsætningen for det grænseløse Schengen-Europa. Men er det muligt at standse strømmene af flygtninge og immigranter til Europa?
Den seneste erfaring med velbevogtede grænser var jerntæppet mellem kommunistiske og kapitalistiske lande. I al sin grusomhed må det siges, at det virkede, men med uhyre menneskelige omkostninger for ofrene såvel som vogterne. Og det var dyrt at opretholde.
Det var økonomiske hensyn, der fik det kommunistiske styre i Ungarn i sommeren 1989 til at opgive en påkrævet fornyelse og i stedet åbne hegnet til Østrig – som Viktor Orbán i øvrigt trumfede ved i 2010 at opføre et meget kritiseret grænsehegn mod de flygtninge, der kom via Balkan i 2010.
Forskellen på dengang og nu var imidlertid hensigten med afspærringen. Jerntæppet skulle spærre befolkningen inde, mens det nu handler om at holde folk ude. EU tiltrækker mennesker, der ønsker sig et bedre liv. Mange ser i den forbindelse en risiko for, at indvandrerne undergraver de attraktive sider ved de samfund, de søger til.
