Et mindretal russiske journalister kæmper hårdt mod desinformation og propaganda for at oplyse deres medborgere – med egen liv og sikkerhed som indsats.
Den russiske journalist Pavel Kanygin har dækket MH17-sagen for den uafhængige avis Novaja Gazeta, siden den tragiske begivenhed fandt sted i 2014. Som en konsekvens af sit arbejde er han selv blevet mål for desinformation i de statslige medier. I dette interview fortæller Pavel Kanygin om sine arbejdsmetoder og erfaringer fra sit arbejde som en af de undersøgende journalister, der har turdet udfordre den statsstyrede desinformation. Kanygin gør sig også tanker om desinformationens mål og midler, samt hvad der kan gøres for at begrænse den rolle, den spiller i det moderne russiske samfund.
Propaganda er institutionaliseret desinformation
Hvilket udtryk foretrækker du: propaganda, falske nyheder, desinformation? Eller en anden betegnelse?