Amerikanske tænketanke har en lang tradition for kamp om indflydelse og donationer. Med årene er de dog i stigende grad blevet vævet ind i det amerikanske politiske system og fremstår i dag mere som politiske aktører end neutrale forskningsinstitutter.
Diplomati virker bedst, når man tydeligt kan se Tænketanke – think tanks: Udtrykket er pudsigt, både på dansk og på engelsk. Det stammer fra militær jargon under Anden Verdenskrig som en betegnelse for et sikkert sted, hvor man kunne udtænke strategier. Senere blev det betegnelsen for private organisationer, hvor der forskes i politiske løsninger. I dag er der omkring 1800 sådanne tænketanke i USA. Hvad laver de, og hvilken rolle spiller deres vidensproduktion i udformningen af amerikansk politik?
Tænketanke blev engang omtalt som ”universiteter uden studerende”. Med årene har de dog fået andre roller. Når der er vagtskifte i Washington, D.C., og en ny regering rykker ind, finder den typisk en del af sine rådgivere og eksperter i nogle udvalgte tænketanke, mens andre tænketanke samtidig tager imod folk fra den afgående regering.
Tænketankene tilbyder politikere og embedsmænd en ny karriere eller et sted at ”overvintre” og får til gengæld folk med friske politiske erfaringer og gode forbindelser.
USA bugner med tænketanke
Der findes forskellige typer af tænketanke: Nogle er at finde på universiteter, mens andre er knyttet til bestemte politikere, partier eller interessegrupper. Nogle er afhængige af konkrete bestillingsopgaver, mens andre modtager store donationer og i højere grad selv kan definere deres arbejdsopgaver. Det gælder eksempelvis RAND Corporation, Belfer Center for Science and International Affairs på Harvard University, Center for Strategic and International Studies og Council on Foreign Relations.
