Verden er ikke længere domineret af to supermagter, men en myriade af forskellige aktører og konflikter. Det betyder, at vi må nytænke den strategiske afskrækkelse.
Den Kolde Krig kan på mange måder beskrives som de hårde kontrasters periode. Især i international politik. Verden stod overfor en politisk magtkamp mellem USA og Sovjetunionen som to klart definerede rivaler og hinandens modpoler.
Verden er anderledes kompleks i dag.
Den politiske kontrast-tænkning er dog fortsat: Både på det retoriske niveau i USA’s førende strategidokumenter og mere bredt set i de akademiske modeller, vi har til rådighed for at tænke og tale om alt fra politiske intentioner til systemdynamikker og risikoen for utilsigtede effekter ved trusselsdiplomatiske tiltag.
USA’s strategiske kommando, som har ansvar for atomvåben, er i stigende grad opmærksom på den kløft, der eksisterer mellem de traditionelle analytiske modeller på den ene side og de mere komplekse teknologi- og aktør-dynamikker, der er definerende for fremtiden, på den anden side. Det fremgår blandt andet af deres formålsrettede invitationer til internationale eksperter og deres planlagte konferencer over tid. Men der er lang vej endnu.
