Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2022 Klumme

60 år med Tanzania 

Danmark har samarbejdet med Tanzania siden starten af 1960erne, og det er måske det vigtigste samarbejdsland i dansk udviklingsbistands historie. Derfor kom Udenrigsministeriets meddelelse om lukning af landeprogram og ambassade i 2024 som en overraskelse for de fleste.

Den første gang jeg besøgte Tanzania i 2004, rejste jeg rundt i landet uden en plan. En aften befandt jeg mig på barazaen ved havnekontoret i den lille by Bagamoyo nord for hovedstaden Dar es Salaam. Jeg havde lige vist mit danske pas og underskrevet en erklæring om, at jeg var indforstået med risikoen ved at krydse havet til Zanzibar. Nu ventede vi på ebbe, så vi kunne gå ud til den dhow – et traditionelt sejlskib – der skulle sejle mig og en lille flok mænd over havet, når det igen blev højvande. Mit digitalkamera gik på omgang, og der blev taget billeder, som folk beundrede på den lille skærm. 

”Når du kommer hjem til Danida, vil du så ikke sende sådan et kamera til mig?” spurgte én i mængden. Jeg blev helt paf. Senere opdagede jeg, at Danida og Danmark ikke altid var sådan at skille ad. Jeg har siden min første rejse til Tanzania også været udviklingsarbejder, journalist, og på feltarbejde som kandidat- og ph.d.-studerende. Jeg har gentagne gange oplevet, at selv i de fjerneste egne var der spor fra danskere, hvis tidligere færd kom mig til gode. Som da jeg engang til en konference i Mpanda i det vestlige Tanzania uforvarende kom til at stå ved siden af præsident Kikwete, der pludselig tog min hånd, og takkede mig ’for alt Danmark havde gjort for Tanzania’. 

Jeg blev derfor overrasket, da nyheden om, at Danmark lukker ambassaden i Tanzania, kom i august. Jeg vidste fra Timbuktu Fondens analyse af finanslovsforslaget for 2022, at programmidler afsat til Tanzania stod til at blive udfaset gradvist. Alligevel virkede det ulogisk efter 60 år medudvikling og investering at kappe det diplomatiske bånd. 

Et langt forhold 
Forholdet mellem Danmark og Tanzania strækker sig tilbage til perioden omkring Tanzanias selvstændighed i 1961. På ambassaden i Dar es Salaam hænger en fotostat, hvor den danske Kong Frederik IX modtager Tanzanias præsident Nyerere på dansk jord i 1963, efter der var indgået et samarbejde om et uddannelsescenter i 1962. Besøget blev gengældt i 1970, hvor Frederik IX nu blev modtaget af præsident Nyerere i Tanzania. Et billede herfra viser Nyerere holde den danske konge i hånden – et tegn på respekt. 

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her