Antividenskabelige bevægelser er ikke et nyt fænomen, men aktørerne har med de sociale platforme fået et
nyt og effektivt redskab til at mobilisere.
Lever vi i en epoke, hvor sandheden drukner i breaking news, korte nyhedssnacks, alternative fakta, virale amokløb, clickbaits, forsker-bashing og politisk spin?
Løber vi rundt i et postfaktuelt, faktaresistent samfund styret af følelser, mavefornemmelser, folkestemninger og digitale likes mere end videnskab og realiteter?
Vi er i hvert fald et sted, hvor disse tendenser med de sociale medier har fået en platform og en megafon til effektiv spredning af deres påstande og ”alternative fakta”. Og mængden af vrøvl og usandheder er blevet så stor, at de færreste orker at gå op imod strømmen. Gør man det, så ender man i skudlinjen for offentlig tilsvining og brutal, verbal klapjagt.
Og selv ejerne af de digitale motorveje – techgiganterne – har reelt ingen chance for at varedeklarere de millioner daglige opslag, om de så hyrede det halve af Indiens befolkning som kuratorer. Informationsmængderne er blevet så voldsomme, de spredes så lynhurtigt og med så mange former og formater, at vi har svært ved at følge med og i den grad at skelne sandt fra falsk og kvalitetsinfo fra pseudo-dokumenteret vrøvl.
