Det bliver sværere, men også vigtigere at forstå verdensordenen, idet den bevæger sig i en mere kompleks og multipolær retning. I Udenrigs har vi derfor valgt fremover at bringe artikler af udenlandske skribenter for at give indblik i de forskellige perspektiver, der vil præge det internationale system i de kommende år.
Når du bladrer igennem dette nummer Udenrigs, vil du lægge mærke til, at der er flere udenlandske skribenter på bidragslisten. I de sidste numre har tidsskriftet handlet meget om den nye verdensorden – om hvordan en kommende multipolær orden kommer til at se ud, hvordan forskellige lande agerer og forestiller sig fremtiden, og hvad vores egen rolle i Vesten kommer til at være.
I Udenrigs har vi valgt fremover også at give ordet til skribenter fra de regioner og lande, som artiklerne handler om. Det synes vigtigt i en tid, hvor verdens lande gentænker konsekvenserne af globaliseringen, men hvor det samtidig virker, som om vi aldrig har været mere forbundne.
Jeg er selv tættere forbundet med flere steder i verden i dag end for ti år siden. Med fødselsår i 1989 tilhører jeg den ikke så roste generation ‘millennials’. Vi kom ud, lige da verden var færdig med en række store omvæltninger. Dovne, lidt indifferente, og med en gylden drukmedalje i statistikkerne så mange af os forundrede til, mens skelsættende begivenheder rykkede ved verden – 9/11, Irak-krigen og finanskrisen.
Vi havde ikke det store generationsprojekt. Vi lånte en del af Generation X’ ironiske attitude og nåede også at opfange Z’ernes klimaangst, men ellers blev det vist ikke til så meget.
