Den strategiske balancegang mellem
Indien og Kina er i disse år lige så
skarp som tinderne på Mount Everest.
Begge lande har mistet soldater i
grænsestriden ved bjergene, og den
sidste kinesiske journalist har netop
forladt New Delhi. Økonomisk har
Kina og Indien dog aldrig været mere
viklet ind i hinanden, og det redder måske menneskeliv.
Da jeg for nogle år siden var en ung, nyudklækket journalist, flyttede jeg fra Indien for at opleve verden. Jeg tog min første kandidatgrad i Danmark og den næste i Storbritannien. Med mine rejser håbede jeg – det gør jeg såmænd stadig – på at blive en bedre udlandsjournalist, end hvis jeg var blevet hjemme.
Der er dog ét økonomisk powerhouse, som har lukket porten for journalister som mig, og det er Kina. Mine kinesiske kolleger kan omvendt ikke rejse til Indien. Kina og Indien har netop kaldt de sidste journalister hjem fra hinandens lande.
Indien godkendte således ikke forlængelsen af visum for den eneste tilbageværende kinesiske journalist i landet, og Kina har besluttet heller ikke at godkende visa for de sidste fire indiske journalister. Kinesiske myndigheder udtaler, at New Delhi ikke har godkendt nye visa til kinesiske journalister siden 2020, hvor der i alt var 14 kinesiske korrespondenter i Indien. Kina har også påstået, at der eksisterer skrappere visumrestriktioner for deres journalister i Indien – en påstand, som de indiske myndigheder benægter.
Det er første gang, der ikke er nogen kinesiske journalister til stede i Indien siden normaliseringen af forholdet mellem Indien og Kina i 1980’erne.
