Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2023

Myten om silicium-skjoldet 

Taiwans halvlederindustri har altid været et geopolitisk projekt, der skulle beskytte landet fra Kina. Sådan var det i 1980’erne, da fabrikken TSMC blev grundlagt, og sådan er det i dag. Men spørgsmålet er, om strategien kan have skabt en falsk tryghed.

“Vi vil promovere Taiwans halvleder-industri. Fortæl mig, hvor mange penge du skal bruge.” 

Sådan sagde en taiwansk minister angiveligt engang i midten af 1980’erne til den erfarne halvlederekspert, Morris Chang. 

Måske er citatet en urban legende. Indholdet er dog ikke. Morris Chang grundlagde kort tid efter Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) med massiv støtte fra den taiwanske stat, og hermed satte han sig for at gøre TMSC og Taiwan til centrum for verdens halvlederproduktion. 

Taiwan var i årene forinden begyndt at mærke et alvorligt pres fra Kina på den økonomiske front. Magthaverne i Beijing havde taget de første skridt mod en åbning af den kinesiske økonomi for omverdenen. Det skabte bekymring blandt erhvervsledere og politikere i Taiwan, da lave produktionsomkostninger i Kina potentielt set ville udkonkurrere store dele af det taiwanske erhvervsliv. I værste tilfælde ville det gøre Taiwan til et ligegyldigt led i de globale forsyningskæder, hvis ikke østaten forberedte en økonomisk omstilling. 

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her