Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2022

Tyskland efter Merkel-æraen 

Den nye tyske koalitionsregering vil varme op under den grønne omstilling og forvandle det gamle Tyskland til verdens førende innovationssamfund.

Bare to dage efter at han var taget i ed som Tysklands nye magtfulde finansminister, traf Christian Lindner, der også er leder af det liberale parti FDP, den nye regerings første store politiske beslutning. Han lod offentligheden vide, at de 60 milliarder euro, der var øremærket til pandemibekæmpelse, men endnu ikke brugt af den afgåede regering, stod til disposition for den nye regerings energi- og klimafond. 

Eller sagt med andre ord: FDP’s formand gav sin regeringskollega, industri- og klimaminister Robert Habeck fra De Grønne, en passende morgengave. Modpolerne mødtes. Selv i Tyskland er 60 milliarder euro mange penge. Det nærmeste, Lindner kunne komme en juridisk begrundelse, er, at også erhvervslivet har brug for en ”booster”, altså en tredje vaccination, efter to bitre corona-vintre. 

Ministerens beslutning er ikke bare et konstruktivt udspil i den konflikt, der nødvendigvis må dele en regering af tre ideologisk vidt forskellige partier: Kansler Olaf Scholz’ store Socialdemokrati, SPD, der kæmper for fuld beskæftigelse og social retfærdighed; De Grønne, klimapolitikkens egentlige drivkraft; og endelig regeringens lillebror, det liberale FDP, der sværger til det frie initiativ. 

Den kontroversielle omkontering af de 60 milliarder euro er nøglen, hvis man vil forstå, hvordan den grønne omstilling i Tyskland overhovedet skal kunne gennemføres, når de liberale sidder på ikke bare landets finanser, men også på trafikministeriet, der traditionelt værner om bilisternes ret til at bidrage med en femtedel af landets egenproduktion af klimadræbende drivhusgasser. 

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her