Det forværrede forhold mellem USA og Kina har for europæiske forskere
medført, at de må gebærde sig som ’videnskabsdiplomater’. Det er dybt skadeligt i en tid, der skriger på forskning og internationalt samarbejde.
Da Joe Biden blev udråbt som vinder af præsidentvalget 2020, bekendtgjorde han, at det amerikanske folk fortjener en hurtig, robust og professionel respons på den sundhedsmæssige og økonomiske krise, som coronaepidemien har forårsaget. Responsen bør desuden bygge på de nyeste landvindinger inden for videnskab og sundhed.
Det er nye og vigtige toner. Og selvom valget af Biden markerer en tilbagevenden til respekt for videnskab i amerikansk politik, er spørgsmålet, hvad Trump har betydet for videnskaben og forskerne bag den. Det videnskabelige samfund i USA har lidt under to udfordringer i de sidste fire år.
Den første udfordring: Videnskabsfornægtelse
For det første har landet haft en præsident, som med stolthed har erklæret sig direkte modstander af videnskaben og ved flere lejligheder latterliggjort dens udøvere. Flere anerkendte videnskabelige tidsskrifter kom derfor på banen med advarsler mod at genvælge Trump et par måneder før valget.
Den 8. oktober udkom New England Journal of Medicine for første gang i 208 år med en redaktionel politisk opfordring: Stem ikke på Trump. Ugen efter gav tidsskriftet Nature i lederen sin tilslutning til Joe Biden og kaldte Trumps indsats mod klimaet for ’skamfuld’.
