Siden dets start har Niels Bohr Institutet været en international hub i København. Et sted, hvor forskere fra hele verden og på tværs af kulturelle skel har dyrket fysikvidenskaben på højeste niveau. I dag kan visionen dog være truet af fondspolitik og eksterne midler. Andrew D. Jackson tegner et portræt af et af Danmarks mest
berømte universitetsinstitutter.
Historien om Niels Bohr Institutet begynder egentlig i februar 1912, da den 27-årige Niels Bohr skrev til sin forlovede Margrethe Nørlund og spurgte, om hun “kunde have Lyst til at være som en Mor for mine Elever”. Hendes svar var et eftertrykkeligt “ja”.
Niels Bohr var på det tidspunkt nybagt ph.d. med blot én udgivet artikel, men han stræbte alligevel efter at blive professor. De få professorer, der var, ønskede at oprette et institut, hvor de kunne samle deres studerende og yngre medarbejdere. Selve instituttet måtte dog vente til færdiggørelsen og den brede accept af Niels Bohrs model af atomet fra 1913, hans udnævnelse som docent ved Københavns Universitet året efter og hans udnævnelse til Danmarks første professor i teoretisk fysik i 1916.
En passende grund på Blegdamsvej blev fundet og købt af Københavns Kommune for 80.000 kr. indsamlet af Bohrs skolekammerater. Projektet blev dog forsinket af influenzapandemien i 1919, som lukkede universitetet. Pandemien markerede også afslutningen på Bohrs karriere som underviser. Dette blev af mange betragtet som en positiv udvikling, for Niels Bohr var ikke særlig effektiv som underviser. Institut for Teoretisk Fysik åbnede endeligt i marts 1921 til en pris på cirka 575.000 kr. Dets erklærede formål var at bruge nye eksperimentelle oplysninger til at bestemme de generelle love for atomfysikken.
De første år
Bohr-familien flyttede ind i villaen ved siden af instituttet, hvor de boede i de næste 10 år. Det første videnskabelige personale bestod af hollænderen Hendrik Kramers, svenskeren Oskar Klein og den ungarske Georg Hevesy, og personalet anslog den internationale tone, som har præget instituttet lige siden. I løbet af Niels Bohrs liv har mere end 400 videnskabsmænd fra 35 lande haft længere ophold på instituttet, og denne tradition fortsætter i dag. Den indbydende atmosfære, som Niels og Margrethe skabte, betød, at mange af disse videnskabsmænd regelmæssigt vendte tilbage til Blegdamsvej som medlemmer af “familien”.
