Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2019

Verden har kurs mod et nyt atomvåbenkapløb

Opsigelsen af INF-traktaten truer med at genstarte atomkapløbet mellem USA og Rusland i de kommende år. Det vil især true sikkerheden i Europa – og Danmark. Vi bør arbejde intenst for at få udviklingen under kontrol og antallet af atomvåben reduceret.

Den 8. december 1987 indgik USA og det daværende Sovjetunionen en bilateral aftale om at afskaffe alle deres landbaserede mellemdistance- og kortere rækkende missiler. Traktatens betegnelse er ‘Traktat mellem Amerikas forenede Stater og Sovjetunionen om tilintetgørelse af deres mellemdistance- og kortere rækkende missiler’. INF-traktaten blev undertegnet i Washington af præsident Ronald Reagan og generalsekretær Mikhail Gorbatjov.

Traktaten trådte i kraft 1. juni 1988. Traktaten kaldes oftest Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty (forkortet INF-Treaty), selvom INF i realiteten er en aftale om afskaffelse af missiler – og ikke af atomvåben. Men de missiler, som var omfattet af INF, var udstyret med atomsprænghoveder. Derfor kaldes INF for ’atomaftalen’. Missilerne kunne også have været anvendt til at fremføre konventionelle sprængladninger. Mellemdistancemissiler er missiler med en rækkevidde på mellem 1.000 og 5.500 kilometer. Kortere rækkende missiler er missiler med en rækkevidde på mellem 500 og 1.000 kilometer. Krydsermissiler er missiler med en rækkevidde på op til 2.500 kilometer, som flyver i meget lav højde, og som kan programmeres til at følge terrænets konturer.

Få adgang til UDENRIGS.DK

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her