Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2019

Fremtidens krig, dræberrobotter og elefanter

Mange frygter udviklingen af dræberrobotter. Men krig har altid været under forandring. Robotternes rolle på kamppladsen kan sammenlignes med historiens krigsheste – og Hannibals legendariske krigselefanter. Virkeligheden er for kompleks til, at robotterne overtager.

Autonome våbensystemer er våben, som bliver betjent af kunstig intelligens – ikke af en soldat. Når en drone i dag affyrer et missil i det nordlige Pakistan, sidder der en amerikansk pilot i en container uden for Las Vegas og trykker på affyringsknappen og flyver dronen tilbage til basen. Men i alverdens våbenudviklingslaboratorier forsker man i, hvordan dronen ville kunne skyde og flyve på egen hånd. Man kan vælge at kalde sådanne våbensystemer for ’dræberrobotter’. Det lyder jo ikke rart, og en global bevægelse arbejder derfor på at forbyde autonome våbensystemer, inden de kan nå at blive operationelle.

FN’s generalsekretær António Guterres brugte 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig til at opfordre til et forbud mod autonome våbensystemer. Europa-Parlamentet vedtog i 2018 en resolution, som støttede et forbud mod dødbringende autonome våbensystemer. 2.400 personer beskæftiget med at udvikle kunstig intelligens (AI – artificial intelligence) med Dannis Hassabis fra Google DeepMind og Elon Musk fra Tesla og SpaceX i spidsen har skrevet under på, at de ikke vil medvirke til at udvikle AI-systemer, der kan understøtte dræberrobotter.

Det er sandsynligt, at dræberrobotter i en eller anden form bliver forbudt i en traktat; det er usandsynligt, at det vil have nogen langsigtet effekt på udviklingen af ’militære robotter’ (autonome eller fjernstyrede eller midt imellem). Hvorfor fører udviklingen i militær teknologi os til robotterne? Og hvorfor er dræberrobotterne formentlig ikke en teknologi, som for altid vil forandre krig på den måde, som modstanderne mod autonome systemer frygter og dem, som forsker i systemerne, håber?

Dræbende udstyr

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her
Mikkel Vedby Rasmussen

Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er uddannet cand.scient.pol. og Ph.d. ved Københavns Universitet, samt MA i internationale forhold ved London School of Economics and Political Science. Han er professor ved Institut for Statskundskab og dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Hans fokusområder er sikkerhedspolitik, krigsteori og -strategi, fred og international orden samt europæisk integration inden for forsvars- og sikkerhedspolitik.