Når man er blevet meget gammel, er man tilbøjelig til at anlægge meget lange tidsperspektiver, både når man ser tilbage, og når man prøver at se fremad. Sådan indledte Helmut Schmidt sin sidste store tale, som Sozialdemokratische Partei Deutschlands’ (SPD) formand Frank Walter Steinmeyer havde indbudt ham til at holde på partiets kongres i 2011. Da Schmidt blev født i 1918, ansloges verdens samlede befolkning til omkring to milliarder mennesker. Nu er vi syv milliarder. I 2050 kan vi blive ni milliarder, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo. Samtidig bliver den europæiske befolkning ældre og ældre og skrumper og skrumper, sådan at den i 2050 kun vil udgøre 7 procent af den

samlede verdensbefolkning, mens den i 1950 var på 20 procent. I løbet af de sidste 50 år er Europas andel i verdensproduktionen skrumpet fra 30 til 10 procent. Schmidt fremhævede her især Kina, hvis fænomenale opsving han selv havde været med til at sætte i gang som rådgiver for den lille rorgænger Deng Xiao Peng, der fra 1978 omsider havde fået magten. Nu måtte Schmidt afslutte sin sidste store tale med en advarsel til europæerne om, at verden ville blive et ”duomvirat” mellem Washington og Beijing, hvis ikke Den Europæiske Union fik skabt et mere handledygtigt samarbejde.

Svaret på disse problemer blev givet af Emmanuel Macron, som Schmidt nok aldrig havde hørt om, da han døde i 2015. Selv i Frankrig blev Macron først rigtig kendt ved sin afsluttende tv-debat med den rapkæftede populistiske kandidat Marine Le Pen, som han gjorde forvirret og mundlam ved sin uforstyrrelige alvidenhed. Med Macrons sejr ved præsidentvalget i maj 2017 blev forholdet mellem Tyskland og Frankrig det bedste siden Schmidt og Giscard d’Estaing først havde været finansministre, Schmidt derpå forbundskansler fra 1974, og Giscard d’Estaing præsident til 1981.

Selv i Frankrig blev Macron først rigtig kendt ved sin afsluttende tv-debat med den rapkæftede populistiske kandidat, Marine le Pen, som han gjorde forvirret og mundlam ved sin uforstyrrelige alvidenhed.