Dette nummer af Udenrigs fokuserer på en række af de toneangivende bevægelser i europæisk politik her i et valgår. I tidsskriftets klumme punkterer Ivan Krastev det højt besungne narrativ om ’det lukkede Europa’ mod ’det åbne.’ Krastev, der selv er hovedforfatter på European Council on Foreign Relations’ seneste rapport What Europeans Really Want, mener, at dikotomien er mere mudret end som så, og at migration er mindre vigtigt for europæerne, end mange synes at tro.
I forlængelse heraf gengiver vi Viktor Orbáns tale fra juli måned 2018, hvor han formulerede et nationalistisk program for en ’reform af EU’ i en tale for det ungarske mindretal i Sibiu, Rumænien.
Marlene Wind låner i antropoligiens nomenklatur for at forklare dette fænomen, som hun beskriver ”som en tribalization, en ’stamme-gørelse’, af europæisk politisk kultur – en tilbagevenden til det illiberale samfund, hvor normer opløses, og princippet om magtdelingen mellem samfundets institutioner svækkes. Herpå følger Catharina Sørensens analyse af betydningen af det kommende europaparlamentsvalg. Jørgen Rosted og Christen Sørensen tager afsæt i deres seneste udgivelse Fundamentet under EU vakler og beskriver en række af de strukturelle udfordringer, som det økonomiske samarbejde i EU står overfor, hvis den økonomiske kløft mellem Nord- og Sydeuropa ikke skal vokse sig uoverstigelig. De to følgende temaartikler i dette Udenrigs omhandler henholdsvis Italien og Frankrig, der hver på sin vis befinder sig i en art politisk undtagelsestilstand. Simon Birk Cecchin sporer den italienske højrepopulisme helt tilbage til Berlusconis og Bossis opgør med den ’etablerede politik’ og dens tunge og teknokratiske paroler i starthalvfemserne. Erling Bjøl sætter Macrons præsidentskab i en historisk kontekst og optegner de lange linjer i det fransk-tyske forhold. Uffe Østergård tager os derefter med til Saarlandet og giver et bud på, hvad der har præget en ny vigtig skikkelse i tysk og europæisk politik, Annegret Kramp-Karrenbauer. I den næstsidste artikel
i vores tema om EU’s skæbnestund analyserer Vibe Termansen baggrunden for Orbáns betydelige popularitet trods Ungarns EU-rekord i korruption og stigende utilfredshed jævnfør World Happiness Report fra 2019. Afslutningsvis skriver to veteraner i EU-debatten, nemlig Uffe Østergård og Jens-Peter Bonde, at dette europaparlamentsvalg tegner til at cementere en fælleseuropæisk offentlighed, paradoksalt nok anført af de EU-skeptiske kræfter, der forener sig på tværs af kontinentet i modstand mod projektet.
Til baggrund har vi udvalgt tre artikler, der beskriver eksternt pres på Europa. Mette Skak fortæller historien om russiske Komintern, en statslig hybrid der lånte sine virkemidler fra lige dele STASI, og fra Goethe-instituttet. Mona Sheikh opridser frontlinjerne i kampen mod terror efter Osama bin Ladens død og nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Annika Hvitmar giver et kig ind i kirkestriden i Ukraine.
