Latinamerika er et kontinent i opbrud, presset af en bølge af demonstrationer og politisk ustabilitet. Hvert lands protester bunder i unikke lokale omstændigheder, men fælles for dem er en dyb mistillid til det politiske system. Et system, som har svaret igen ved at flekse dets militære muskler.
Med coronavirussen, der hærger hele kloden, står flere lande og regioner ved en skillevej. Latinamerika står over for et kritisk punkt i forhold til spredningen af virussen, og regionen kan blive den nye store kirkegård – med store politiske konsekvenser. Men selv før coronavirussens ankomst var Latinamerika et kontinent i opbrud, presset af en bølge af demonstrationer og politisk ustabilitet. Selvom der er ligheder mellem protestbevægelserne, bliver man nødt til at kende den lokale kontekst for fuldt ud at forstå dem.
En af de mest overraskende protestbevægelser er måske den, som fandt sted i ellers så stabile Chile i slutningen af 2019. Demonstrationerne brød ud efter en prisstigning på billetterne på offentlig transport. Men for de chilenske borgere udsprang protesterne af en mere fundamental diskussion omkring økonomisk ulighed i Chile. Som et protestslogan lød: ”Det handler ikke om de 30 cent, men om de sidste 30 år”. Studerende i Santiago startede demonstrationerne, som blev til en folkelig opstand med flere voldelige episoder, sammenstød med og kasteskyts imod politiet. Der findes samtidig videoer af studerende, som midt om natten bliver afhentet af soldater i deres lejligheder, efter de har deltaget i protesterne. Det var et bekymrende signal, da præsident Sebastián Piñera valgte at flankere sig med soldater, erklære undtagelsestilstand og sende militær på gaden. Det vidner om, at militæret stadig er forankret som en integreret komponent i national politik i Latinamerika.
Der er også blevet stillet spørgsmålstegn ved militærets rolle i Colombia. New York Times-journalisten Nicholas Casey blev af frygt for sin egen sikkerhed nødt til at forlade landet, efter at han ved hjælp af whistleblowere afslørede, hvordan der er givet nye ordrer til landets soldater om at ’højne effektiviteten’. Det betyder, at soldater i Colombia skal kunne fremvise et højere antal af dræbte og tilfangetagne fjender, selvom risikoen for civile tab øges. I en colombiansk kontekst minder disse ordrer om dem, der mellem 2002-2008 førte til, at militæret systematisk dræbte civile for at ’forbedre deres resultater’ i kampen mod guerillasoldater.
Denne sag er også kendt under navnet ’falske positiver’-skandalen, og med de nye afsløringer frygter kritiske røster i Colombia, at man er på vej tilbage til denne situation. Colombia kæmper generelt med at garantere sikkerheden for civile sociale ledere og eksguerillasoldater. Efter megen tumult indgik den tidligere regering i 2018 en fredsaftale med guerillagruppen FARC. Men præsident Iván Duque Márquez’ nye regerings manglende overholdelse af flere elementer af fredsaftalen har de seneste måneder fået tusinder af mennesker på gaden i protest. Samtidig kaldte fagforeninger til strejke efter rygter om massive reformer og pensionsnedskæringer, mens studerende gik på gaden imod nedskæringer på uddannelsesområdet og omfattende korruption. Demonstrationerne er dermed blevet til et miskmask af politisk utilfredshed. Da Colombias oprørspoliti så dræbte en teenager under demonstrationerne, gav det en fornyet energi til oprøret, som nu er blevet til et udtryk for en generel frustration og utilfredshed med systemet.
