Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2020

Drabet på general Soleimani og implikationerne for den globale verdensorden

Krisen mellem USA og Iran i januar 2020, efter at Trump beordrede den iranske general Qassem Soleimani dræbt førte ikke til en større krig i Mellemøsten. Men den afslørede en række nye tendenser, der omformer verdensordenen.

Det sendte chokbølger som et større jordskælv gennem Mellemøsten, da nyheden om at Irans general Qassem Soleimani var blevet dræbt af et amerikansk droneangreb i Bagdad få dage efter nytår. Men trods chokket reagerede landene i Mellemøsten på eskaleringen af fjendskabet mellem USA og Iran med forbløffende forsigtighed.

Israel, der anser Iran for en dødsfjende, støttede USA, men uden nogen særlig iver. Saudi-Arabien og de andre Golfmonarkier, der sidste år blev ramt af missil- og droneangreb, som menes at være blevet udført efter ordrer fra Irans general Qassem Soleimani, støttede også op om USA, men opfordrede ikke Washington til at slå hårdere ned på Iran.

Irak befandt sig i den interessante og meget farlige position at være en juniorallieret for begge de stridende parter. Bagdad betalte for sin tvetydige position ved at blive målet for angreb fra begge sine allierede. Tyrkiet, der gør sig forhåbninger om at blive en regional magtfaktor, indtog en demonstrativt uafhængig position og demonstrerede endnu en gang, hvor komplekst dets forhold til USA er, samt det faktum, at landet kun er medlem af NATO af navn.

NATO’s position var at observere fra sidelinjen, på trods af, at Iran åbent lancerede ballistiske missilangreb mod amerikanske militære anlæg. Disse angreb udløste ikke artikel 5 i den nordatlantiske traktat, der siger, at et angreb på en allieret betragtes som et angreb på alle allierede. Mens Storbritannien og Australien blokerede, skyndte flere NATO-partnere i den USA-ledede koalition sig også at meddele tilbagetrækning af deres tropper fra Irak. På den diplomatiske front demonstrerede USA’s vigtigste europæiske allierede – Storbritannien, Tyskland og Frankrig – endnu en gang deres manglende evne til at agere som en uafhængig mægler mellem USA og Iran, på trods af deres langvarige ambition om at gøre netop det.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her