Kampen mod klimaforandringerne er skudt ind. Mange frygter en slags Mad Max-scenarie med sammenbrudte stater og hærgende bander. Men den store trussel er det modsatte – at staterne bliver alt for magtfulde og undertrykkende.
Klimaforandringerne finder sted. Spørgsmålet er, hvordan vi skal forholde os til dem. Umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at den igangværende biosfæriske nedsmeltning og artsuddøen har nogen positiv dimension. Men i takt med at tingene spidser til, opstår der måske nye muligheder.
Den amerikanske litteraturhistoriker Fredric Jameson skrev på et tidspunkt i The Seeds of Time, at det var nemmere at forestille sig verdens undergang end et alternativ til kapitalismen. Jameson formulerede det oprindeligt som en del af en radikal kritik af den herskende euro-modernistiske kapitalisme, men i dag er udsagnet blevet gentaget så mange gange af journalister, eksperter, politikere og aktivister, at det er endt med at pege på vores manglende evne til at forestille os noget andet. Det er med andre ord endt med at passivere og ikke aktivere os. Vi har svært ved at forestille os et liv hinsides den industrielle kapitalisme og dens individuelle varebaserede løfter om lykke. Klimakrisen er ved at ændre på det, men mobiliseringen risikerer at antage en autoritær form.
Vi har svært ved at forestille os et liv hinsides den industrielle kapitalisme og dens individuelle varebaserede løfter om lykke.
Vi konfronteres dagligt med billeder af smeltende isbjerge, brændende skove, grafer der viser forhøjet vandstand og fotos af uddøende arter. Problemet er ikke længere manglende viden, og det er heller ikke klimaskeptikere – selvom det selvfølgelig er et kæmpe problem, når Trump og Bolsonaro har magten i USA og Brasilien og gør alt for at intensivere udvinding af olie og afbrænding af skove – nej, problemet er, at klimakrisen er i færd med at blive legitimation for en ny autoritær regeringsmåde. Den økologiske bevidsthed, der for alvor er slået igennem inden for de seneste år, er i færd med at antage en autoritær drejning, hvor den bliver til et krav om politisk krisehåndtering; et ønske om, at en stærk stat skal løse den biosfæriske nedsmeltning.
