Autoritære tendenser har de seneste år gennemsyret en række tidligere demokratier. Spørgsmålet er, om coronakrisen vil forstærke eller svække de autoritære ’strongmens’ positioner.
Teologen Hal Koch filosoferede i tiden lige efter Anden Verdenskrig over demokratiets væsen. Han var overbevist om, at demokrati ikke bare et er system eller en samfundsmæssig styreform, men en livsform: ”Saaledes forstaaet er Demokrati noget langt mere omfattende end en bestemt samfundsmæssig Styreform. Det er en livsform, der gælder alle Forhold, hvor Mennesker har med hinanden at gøre.”
Kernen i demokratiet var ifølge Hal Koch ”Samtalen (Dialogen) og den gensidige Forstaaelse og Respekt, som er Demokratiets Væsen. Hvis dette glipper, vil man uvægerlig falde tilbage til Magtkampen.” Sådan beskriver han det i sin bog Hvad er demokrati.
Således kan man derfor aldrig sikre demokratiet, da det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Det er en muskel, der skal trænes.
Den demokratiske muskels modstykke er den autoritære knytnæve. I et autokrati er magten centreret på en gruppe eller én person med begrænset mulighed for kontrol og magtafgrænsning.
