Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2018

Kina som investeringsmagt

Kina er nummer tre på listen over lande med en positiv nettoinvesteringsbalance over for udlandet (NIIP- lande) efter Tyskland som nummer to (2,21 billioner USD) og Japan (3,12 billioner USD) som nummer et. Den kinesiske nettoinvestering i udlandet beløber sig til 1,7 billioner USD svarende til 14 procent af Kinas bruttonationalprodukt (BNP).

Der er en afgørende forskel på placeringen af Kinas oversøiske investeringer (ODI) sammenlignet med de to andre frontløbere. Tyskland har en betydelig del af sine aktiver placeret i fordringer på andre eurolande delvist opsamlet i forbindelse med uroen omkring euroen i kølvandet på den globale finanskrise. Japan har investeret procentvis kraftigere end Kina i amerikanske statsobligationer samt andre ikke-produktive investeringer, herunder fast ejendom.

Kinesiske virksomheders ODI er i overvejende grad fokuseret på opkøb eller medejerskab af udenlandske virksomheder og sigter i et vist omfang på tilegnelse af viden om, hvorledes multinationale virksomheder skal ledes, ressourcer, herunder energi samt højteknologi.

Eftersom mange af virksomhederne er statsejede, og forholdet mellem den private sektor og regeringen (i realiteten Kinas Kommunistiske Parti, CCP) er sløret med betydelig indflydelse for CCP, kan det med rimelig sikkerhed formodes, at CCP har medbestemmelsesret over private kinesiske ODI (i det følgende defineres kinesiske investeringer i andre landes virksomheder (ODI) som foretaget af både private og statsejede (SOE) virksomheder, med mindre andet udtrykkeligt præciseres).

Den kinesiske regering tilstræber at bruge landets opsparingsoverskud til investering i andre lande med det formål at bidrage til en infrastruktur uden for Kina, som åbner adgang til markeder i Asien samt Europa. Det meget omtalte kæmpeprojekt under overskriften ‘Belt Road Initiative’ (BRI) igangsat af regeringen under betegnelsen en ny silkevej og undervejs kaldt ‘One Road One Belt’ (OBOR) er på tilsvarende måde i søgelyset under mistanke om en skjult dagsorden i form af at tiltage sig magt over andre lande.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her