Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2020 Interview

En kamp mod tiden, regeringen og de gamle strukturer

Klimakrisen kan kun løses ved en grad af internationalt samarbejde og nytænkning, der kræver total omlægning af vores samfund og vores verdensforståelse, mener den brasilianske klimaaktivist Cassia Moraes. Og vi lever allerede på lånt tid.

”Undskyld, her er måske lidt baggrundsstøj, men jeg håber, du kan høre mig. Jeg har lige været i et andet interview efter at have været ude at kigge på lejligheder her i Lissabon hele dagen,” siger Cassia Moraes over telefonen.

Hun er 30 år gammel og har viet sit liv til klimakampen – hvilket blandt andet har ført til, at hun er boligløs i Portugal, da interviewet finder sted kort inden jul. På grund af stadig farligere arbejdsforhold og det øgede pres mod aktivister i hjemlandet Brasilien har Cassia Moraes længe ventet på en mulighed for at flytte til Europa, og da hun alligevel skulle flyve over Atlanterhavet for at deltage i COP25 i Madrid, slog hun to fluer med ét smæk og tog flyttelæsset med til Portugal.

Cassia Moraes’ utrættelige arbejde for at påvirke beslutningstagere og virksomheder til at handle for at bekæmpe klimakrisen startede, da hun som fjortenårig begyndte at interessere sig for menneskers aftryk på kloden.

”I løbet af studiet engagerede jeg mig på tværs af afdelinger og fagområder og fandt hurtigt ud af, at der den gang ikke var nogen i Brasilien, der talte om klimaforandringerne. Mens jeg studerede staters ageren, politikker og udvikling, økonomiske interesser og magt, forstod jeg, at der er ét overordnet problem i verden, som knytter sig til internationale forhold, og det er klimaet,” forklarer hun, alt imens, at atomtrusler, Den Kolde Krig, Første og Anden Verdenskrig blev anset for at være nøgleproblematikkerne i hele fagfeltet.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her